Få vores nyheder på mail

Man føler sig som julemanden

Nyhed   •   Jun 17, 2016 09:57 CEST

Mad køres ud til herberger og væresteder

Hver tirsdag morgen møder Peder Maltha Rasmussen op hos fødevareBanken i Nordvest og kører sin ugentlige rute rundt med mad til socialt udsatte i København.

Vi mødes på kontoret på Birkedommervej, hvor Peder byder på velkomstkaffe og giver et overblik over dagens rute. Der er en temmelig hektisk stemning, for det er herfra, alle dagens madopsamlinger og udbringninger koordineres. Peder husker ikke helt tallene for i år, men det er mere end sidste år, hvor fødevareBanken uddelte over 1,5 mio. måltider mad. Eller det vil sige omfordelte. For maden bliver samlet op hos producenter, landbrug og grossister, og køres herfra ud til byens herberger og væresteder for socialt udsatte. Det, der ikke kan afsættes i dag, ryger på lageret og bringes ud i morgen. Maden er altid frisk, men kan af andre årsager ikke afsættes. Sædvanligvis fordi udløbsdatoen er så tæt på, at det ikke kan betale sig at sætte den på hylderne.

20 sække løg og 150 kg grahamsmel

Peder har kørt ruten i halvandet år og har altid en makker med. I dag er det Jesper, som har været frivillig i 10 måneder. Han står for at scanne stregkoden på al maden, når de samler den op, og scanne den ud igen, når de afleverer den. På den måde sikrer de, at varerne kan tilbagekaldes, såfremt dette skulle blive nødvendigt. På dagens første stop skal der samles overskudsvarer op fra en fødevarekæde på Østerbro. Medarbejderen siger næsten undskyldende, at de ikke har så meget i dag, og peger så over på et bjerg af løg og siger ”men I kan få de sække derovre i hjørnet”.

”Fint!” siger Peder, inden han også lige anvises 150 kg grahamsmel, der har udløbsdato i morgen.

”Dem kan vi nok heller ikke nå at sælge”, siger medarbejderen.

Man føler sig som julemanden

”Det var min ven Arnes kone, der gjorde mig opmærksom på fødevareBanken. Han havde ikke vidst, hvad han skulle give sig til, da han gik på efterløn, og jeg havde det lidt på samme måde. Så jeg kontaktede dem og tilbød min hjælp, og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik siden.” siger Peder med en tyk fynsk accent, som ikke giver indtryk af en mand, der har boet i København siden 1980.

”Først var jeg assistent, og efter kort tid blev jeg chauffør. Jeg var lidt nervøs i starten, for vognen var jo noget større end den Peugeot, jeg plejede at køre rundt i. Men det er sjovt at komme ind og sludre med dem, vi hjælper. Man føler sig jo som julemanden, for jeg kan se, at det virkelig hjælper dem. Derfor giver det mening for mig.”

Gratis mad af god kvalitet

Dagens første udlevering er til et værested i Emdrup for særligt udsatte unge. Pædagogen med det daglige ansvar tager smilende i mod og udpeger hurtigt de varer, hun kan bruge.

”Vi er simpelthen så glade for aftalen, for det er varer af en god kvalitet, som man ellers ikke kan tillade sig at købe, når man er en institution med et stramt budget. Kommunen siger jo, at vi helst skal servere 90% økologisk mad, men budgetterne er ikke fulgt med målsætningen, så det kan godt være lidt svært. Ordningen her giver lidt mere variation i det, vi kan servere for vores unge.” siger hun, mens en papkasse med økologiske blåbær skifter hænder bag hende.

I bilen på vej videre fortæller Peder om, hvordan han en dag var ved at brænde inde med 45 liter økologisk piskefløde, indtil han kørte forbi herberget Mændenes Hjem på Istedgade.

”Køkkenchefen derfra sagde simpelthen ”ja tak” uden at blinke med øjnene. Det er svært for almindelige mennesker at forestille sig, hvordan man kan bruge så meget fløde, men derinde handler det selvfølgelig mest om at smide så mange kalorier i hovedet på folk, at de overlever natten.”

Spændende, fantastiske mennesker

Tilbage på kontoret på Birkedommervej er der frokostpause. Kl 09-holdet er kommet tilbage, og nu er der frokost, inden vognene sendes afsted igen kl 14. Enkelte fra formiddagsholdet kører afsted igen, men der møder også en del nye kræfter ind. Peder er færdig for i dag.

”Jeg plejer ikke at tage to ture på en dag, for jeg vil gerne være sikker på, at det bliver ved med at være sjovt. Men det er et godt sted at møde nogle spændende mennesker, der efter et par ture sammen ofte viser sig at være helt fantastiske.”