Tandpasta, solcreme og bodyshampoo er et hit til socialt udsatte under Covid-19

Pressemeddelelser   •   Aug 18, 2020 10:40 CEST

FødevareBanken har i en prøveperiode udvidet fra madvarer til også at køre ud med produkter til personlig pleje og hygiejne til en række herberger og krisecentre i København. Det er blevet så godt modtaget hos de godt 1000 udsatte borgere, der foreløbig har prøvet produkterne, at FødevareBanken vil gå efter at udbrede ordningen til hele landet.

FødevareBanken sender kaffe fra aflyst Roskilde Festival videre til udsatte unge

Pressemeddelelser   •   Jul 10, 2020 07:00 CEST

Peter Larsen Kaffe har som de første benyttet sig af de afskaffede afgifter til at donere overskudskaffe til FødevareBanken. I samarbejde med Roskilde Festival, Monin sirup fra Strandgaarden og Naturmælk får blandt andet udsatte unge i København og Kolding nu over 800 liter koldbrygget kaffe til sommervarmen.

Det er langt fra kun landets festivaler og de mange musikere, der skulle have optrådt på dem, der lider under sommerens utallige corona-aflysninger. Mange leverandører til festivalerne er brændt inde med varer, som festivalgæsterne skulle have nydt sammen med musikken.

Det gælder også for Peter Larsen Kaffe, der har et større parti koldbrygget kaffe, som egentlig var produceret til at lave forskellige iskaffe-drikke på årets Roskilde Festival.

“Det er så store mængder, at vi ikke har mulighed for at få det solgt andre steder inden for holdbarhedsdatoen,” siger udviklings- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.

Derfor bliver der i de kommende uger delt over 800 liter koldbrygget kaffe, som oprindeligt var tiltænkt gæster på årets Roskilde Festival, ud via FødevareBanken til udsatte borgere i hele Danmark. Det sker blandt andet hos Folkekøkkenet Regnbuen i Kolding og hos Hellebroen i København, der er et værested for unge hjemløse mellem 18 og 29 år:

”Kaffe er noget af det, der er dyrest for os at købe, så det er helt fantastisk, at vi nu kan få det doneret via FødevareBanken”, fortæller Dorte Glad, der er daglig leder af Hellebroen.

Donationen af den koldbryggede kaffe til FødevareBanken sker i samarbejde med Roskilde Festival, Monin sirup fra Strandgaarden og Naturmælk, så værestederne har mulighed for at lave forskellige iskaffe-drikke til deres brugere.

Kaffeafgifter endelig afskaffet

Det har det været en kilde til stor frustration for FødevareBanken, at moms- og afgiftsreglerne har gjort det svært for fødevarevirksomheder at donere kaffe, chokolade og andre sukkervarer, når de har dem i overskud. Derfor var det en kæmpe sejr, at reglerne blev afskaffet efter pres fra b.la. FødevareBanken pr. 1. januar 2020.

”Peter Larsen Kaffe er vores første kaffedonor, efter afgiften på kaffe til humanitære formål blev afskaffet. Det er en god sejr at få i hus, og vi er så glade for, at Peter Larsen Kaffe med det samme ringede til os med de 800 liter koldbryg. Kaffe er noget af det, vores modtagere mangler allermest”, siger FødevareBankens direktør Karen-Inger Thorsen.

FødevareBanken kører dagligt ud til over 300 steder med overskudsvarer fra fødevarebranchens producenter, grossister og detailkæder. Overskudsvarerne doneres til nogle af landets mest udsatte borgere i stedet for at blive kasseret. Formålet er således dobbelt, fordi man både reducerer madspild og sætter en stopper for madfattigdom.

Til pressen

Mandag den 13. juli ca. 10.45 kommer FødevareBanken til Folkekøkkenet Regnbuen i Kolding med kaffen, og en barista laver forskellige iskaffe-drikke til de unge. Der er mulighed for interview med frivillige fra FødevareBanken, leder af Regnbuen Helle Hedegaard og Lene Iversen fra Peter Larsen Kaffe. Der er desuden mulighed for interview med direktør for FødevareBanken Karen-Inger Thorsen. Kontakt kommunikationsansvarlig Rebecca Bodnia.

Kontaktinformationer:

Lene Iversen, Innovation Projekt Manaager, Peter Larsen Kaffe: +45 24 26 96 88
Rebecca Bodnia, kommunikationsansvarlig, FødevareBanken: +45 60 11 16 45
Karen-Inger Thorsen, Direktør, Fødevarebanken: +45 23 40 89 51

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.

Peter Larsen Kaffe har som de første benyttet sig af de afskaffede afgifter til at donere overskudskaffe til FødevareBanken. I samarbejde med Roskilde Festival, Monin sirup fra Strandgaarden og Naturmælk får blandt andet udsatte unge i København og Kolding nu over 800 liter koldbrygget kaffe til sommervarmen.

Læs mere »

100.000 måltider til Danmarks mest udsatte

Pressemeddelelser   •   Apr 06, 2020 11:01 CEST

På trods af smitterisikoen arbejder frivillige i de danske hjælpeorganisationer ufortrødent videre for at hjælpe de mest udsatte i Danmark. Det arbejde bakker Danish Crown nu op om ved at donere 100.000 måltider til fire sociale organisationer. FødevareBanken stiller op med biler og lagerkapacitet.

FødevareBanken: Mange virksomheder donerer mad under Corona-krisen

Pressemeddelelser   •   Apr 02, 2020 08:38 CEST

Fødevarevirksomheder, der for tiden ikke kan køre for fuld kraft, er i risiko for at brænde inde med varer, der bliver for gamle. Det mærker man blandt andet hos FødevareBanken, der får en del henvendelser fra nye donorer, der hellere vil afhænde deres varer til et godt formål end se dem gå tabt.

FødevareBanken opretholder nødberedskab til socialt udsatte

Pressemeddelelser   •   Mar 20, 2020 13:07 CET

En lang række botilbud, væresteder og varmestuer over hele landet kæmper med at tage sig af socialt udsatte, som er ekstra hårdt ramt under Corona-udbruddet i Danmark. Selv om nogle af stederne lukker for ophold, udleverer mange af dem stadig mad til de borgere, der ikke har andre steder at gå hen. FødevareBanken kører derfor stadig i et nødberedskab, så stederne ikke kommer til at mangle mad.

Donationer der gør nytte

Pressemeddelelser   •   Mar 03, 2020 09:55 CET

To nye kølebiler, to nye ruter med en række nye glade modtagere og frivillige chauffører – mange af dem i begyndelsen af tilværelsen som pensionister – der får et nyt arbejdsfællesskab og et godt formål at arbejde for hos FødevareBanken. Det er resultatet af de seneste to donationer fra VELUX FONDEN til FødevareBanken i Aarhus og Kolding.

Madfællesskaber skyder op overalt i Karlemoseparken i Køge

Nyheder   •   Feb 27, 2020 10:49 CET

Med støtte fra Nordea-fonden har FødevareBanken i partnerskab med Boligselskabet Sjælland udviklet projektet Madfællesskaber Med Mening. Formålet er at opdyrke madfællesskaber med overskudsmad fra FødevareBanken i tre almennyttige boligområder.

Over 11.000 gratis måltider på et år!

Pressemeddelelser   •   Feb 04, 2020 12:47 CET

Samarbejdet mellem to markante fødevare-partnere, Frokostkonsulenten og FødevareBanken, har på bare ét år resulteret i over 11.000 gratis måltider til landets svageste.

FødevareBanken er kommet til Holbæk

Nyheder   •   Feb 04, 2020 11:30 CET

Fredag den 24. januar åbnede FødevareBankens nye rute i Holbæk med fire stop: Kirkens Korshær Klostercaféen, Holbæk Krisecenter Medusa samt de almene boligområder i Tølløse og Ladegårdsparken i Holbæk.

Too Good To Go og FødevareBanken står sammen mod madspild

Pressemeddelelser   •   Jan 29, 2020 09:21 CET

I 2020 kan man donere penge til FødevareBanken, når man køber mad gennem Too Good To Go-appen. For Too Good To Go er donationerne en naturlig del af virksomhedens gyldne regel om at prioritere fødevarebankerne, så overskudsmad i Danmark først og fremmest går til socialt udsatte.

Kontaktpersoner 1 kontaktperson

Om FødevareBanken

Fra madspild til måltid

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.

Adresse

  • FødevareBanken
  • Birkedommervej 31, 2. sa
  • 2400 København NV
  • Danmark