Gå til indhold
Klaus Bustrup modtager LandbrugsMediernes meget ærefulde præstationspris, der er sponsoret af Yara, for sit arbejde som bestyrelsesformand for FødevareBanken. Tv. er det direktør i Yara, Rolf Isberg. Foto: Torben Worsøe.
Klaus Bustrup modtager LandbrugsMediernes meget ærefulde præstationspris, der er sponsoret af Yara, for sit arbejde som bestyrelsesformand for FødevareBanken. Tv. er det direktør i Yara, Rolf Isberg. Foto: Torben Worsøe.

Nyhed -

​Indsats mod madspild hædret med fornem pris

FødevareBankens tidligere formand Klaus Bustrup modtog årets præstationspris for at være med til at hindre madspild.

Det var en noget overrasket prismodtager, der blev kaldt på scenen på Axelborg, ved fejringen af Landbrugsraadets 100-års jubilæum, for at modtage prisen for årets præstation. Klaus Bustrup, der er kendt af mange i landbruget for sine 38 år i Landbrugsraadet, fik prisen for sin indsats for at mindske madspild gennem sit formandskab i bestyrelsen for FødevareBanken.

"Tusind tak for prisen. Jeg er virkelig glad, ikke mindst på vegne af FødevareBanken", sagde Klaus Bustrup i sin takketale, der også lige rummede et lille svirp over dagens surprise:

"Dem, der kender mig, ved, at jeg kan lide at være forberedt på, hvad der skal ske. Det var jeg på ingen måde i dag. Men jeg er naturligvis glad. Ikke mindst på FødevareBankens vegne. ”

Kamp mod madspild"Du får prisen for den indsats, du har leveret, siden du for 11 år siden sagde farvel til Axelborg. Og vi hylder dig helt specifikt for dine seks år som bestyrelsesformand for FødevareBanken. I din tid i formandsstolen har FødevareBanken praktisk og effektivt adresseret et samfundsproblem, nemlig madspild", sagde Rolf Isberg, vicepræsident i Yara, der er sponsor for prisen, i sin tale.

Prisoverrækkelsen kom efter et oplæg fra Isberg om ’license to operate’, et begreb, der handler om, at hele fødevaresektoren skal ses som en engageret og ansvarlig deltager i samfundet for at få lov til at eksistere.

"Og kampen mod madspild er netop et godt eksempel på, at fødevarebranchen er sig sit ansvar bevidst", sagde Rolf Isberg.

I 2018 formidlede FødevareBanken over 1.000 ton fødevarer, svarende til 2,7 mio. måltider, til forskellige grupper af socialt udsatte. Det er mere end en fordobling på ganske få år. At det er lykkedes skyldes ved et samarbejde med førende danske virksomheder, bl.a. Salling, Thise, L&F og Jyske Bank suppleret med en bevilling fra blandt andre Velux-fonden og ikke mindst en meget professionel strømlining af organisationen. Og det er den, som Klaus Bustrup i sin egenskab af bestyrelsesformand har stået i spidsen for.

Tidligere modtager af prisen er DLFs direktør Truels Damsgaard for sin indsats for dansk frøavls globale førerposition, gartneriejer og landmand Axel Månsson for at skabt en visionær landbrugsvirksomhed, og direktør Lene Bryde for at genrejste staldinventar-firmaet Aco Funki.

Emner

Pressekontakt

Rebecca Rasmussen-Kihl

Rebecca Rasmussen-Kihl

Pressekontakt Kommunikation og presse 60 11 16 45
Christian Lunøe

Christian Lunøe

Pressekontakt Kommunikation og presse 26441701

Fra madspild til måltid

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.

FødevareBanken
Birkedommervej 31, 2. sa
2400 København NV
Danmark