Gå til indhold
Med den nye samarbejdsaftale med Royal Greenland får fødevareBanken mulighed for at tilbyde fisk til de sociale modtageorganisationer. Et længe næret ønske er gået i opfyldelse.
Med den nye samarbejdsaftale med Royal Greenland får fødevareBanken mulighed for at tilbyde fisk til de sociale modtageorganisationer. Et længe næret ønske er gået i opfyldelse.

Nyhed -

​Royal Greenland ny donor til fødevareBanken

I en ny aftale er Royal Greenland blevet leverandør af overskudsmad til fødevareBanken.

”Fisk er noget af det, vi længe gerne har villet kunne tilbyde vores sociale modtageorganisationer, så vi er rigtig glade for, at vi nu har fået en aftale med Royal Greenland,” siger direktør for fødevareBanken Karen-Inger Thorsen.

Aftalen omhandler alle Royal Greenlands produkter, hvad enten der er tale om rejer, fisk, convenience eller andet. Også Royal Greenland er glade for aftalen.

”Vi har allerede fokus på madspild. Alligevel har vi indimellem varer, der af den ene eller anden grund ikke kan sælges. Det kan være på grund af forkerte etiketter, kort holdbarhedsdato eller andre ting. Fødevarebanken er en god aktør, der distribuerer den gode mad til folk, der har brug for det, hvilket vi synes er bedre end at kassere varerne,” siger Hanne Kvist, der er ansvarlig for markedsudvikling og marketing hos Royal Greenland.

I forvejen modtager fødevareBanken frisk overskudsmad fra en række store donorer på både Sjælland og i Jylland, bl.a. Arla, Kellogs, Unilever og Aarstiderne. Fødevarerne distribueres til ca. 140 sociale modtagesteder såsom varmestuer, herberger, kvindecentre med mere. Samlet bliver det til ca. 1.550.000 måltider om året til socialt udsatte børn, unge og voksne. 

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Rebecca Rasmussen-Kihl

Rebecca Rasmussen-Kihl

Pressekontakt Kommunikation og presse 60 11 16 45
Christian Lunøe

Christian Lunøe

Pressekontakt Kommunikation og presse 26441701

Fra madspild til måltid

FødevareBanken er en non-profit organisation, der bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. På den ene side kasseres der dagligt enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og en belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed. Det kæmper vi for at ændre.

FødevareBanken
Birkedommervej 31, 2. sa
2400 København NV
Danmark